145 risikovirksomheder i Danmark

Investigative Reporting Denmark offentliggør nu den samlede opdaterede liste over risikovirksomheder i Danmark. I dag er der 145 risikovirksomheder, hvoraf de 54 er de farlige kolonne-3 virksomheder, dvs. større lagre af olie, gas, fyrværkeri, kemikalier eller andet farligt indhold.

Miljømyndighederne vedligeholder ikke selv en sådan liste over de virksomheder, der ifølge EU’s Sevesodirektiv og den danske risikobekendtgørelse er defineret som farlige virksomheder og som derfor kræver en særlig sikkerhedsgodkendelse og for de farligste (kolonne-3) også en beredskabsplan.

Se Miljøstyrelsens beskrivelse af risikovirksomheder.

Listen, som Investigative Reporting Denmark har fremskaffet i samarbejde med Åbenhedstinget, er sammensat gennem aktindsigt i alle 98 kommuner og i Miljøstyrelsen.

Samtank på Aarhus Havn er en af de 54 farlige kolonne-3 virksomheder i den nye oversigt over danske risikovirksomheder. Foto: Nils Mulvad

Fortsat fokus på risikovirksomheder
Sidste gang Åbenhedstinget lavede en komplet liste var i december 2010, hvor der var 153 risikovirksomheder. I dag er der otte færre. Men det dækker over, at der er kommet nogle nye til og lidt flere har nedlagt deres risikoproduktion.

Investigative Reporting Denmark fortsætter med fokus på miljøfarlige virksomheder. Vi vil gerne høre fra brugere med tips, billeder og input til andre områder, hvor der kan ske farlige udslip eller eksplosioner.

Klik på email under “About Nils Mulvad”, hvis du vil sende input til Nils Mulvad i denne sag.

Rød: Kolonne 2
Blå: Kolonne 3
Gul: Forsvarets olielagre
Grøn: Olieoplag over 2.500 tons

Se Åbenhedstingets tema om risikovirksomheder, hvor også alle dokumenter i aktindsigtssagerne kan findes.

Se listen over de 153 virksomheder fra december 2010.

Se myndighedernes liste fra den seneste indberetning i 2011.

Download data.

Comments are closed.