Myndigheder skruer op for prisen på data

Prisen på data er et stadig stigende problem i sager om aktindsigt i ministerier og styrelser. Flere eksempler tyder på, at der er en hård kamp i gang om prissætningen af data hos offentlige myndigheder.

Kravet om høje priser for cvr-oplysninger er sendt til ombudsmanden i dag. I sidste uge var det husdyrbrugsregistret, der røg til ombudsmanden.

I sagen om oplysninger om virksomhedsregistreringer (CVR-sagen) er der for nogle dage siden kommet en afgørelse fra ministeriet, der fastholder betaling. Jeg har derfor bedt ombudsmanden vurdere sagen og særskilt se på, om myndighederne blot kan fastsætte helt urimelige betalingskrav for data.

I afgørelsen fra ministeriet argumenteres der med, at loven om videreanvendelse af offentlige data (PSI-direktivets udmøntning) giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ret til at tage overpriser for cvr-data.

I sagen om husdyrbrugsregistret (CHR-sagen) er der for kort tid siden kommet en ny afgørelse fra ministeriet, som er blevet sendt til ombudsmanden med anmodning om, at han særskilt vurderer betalingskravet.

Du kan klikke ind på hver af de to sager og se dokumenterne i sagen, herunder de seneste henvendelser til ombudsmanden.

Har du selv lignende eksempler, så lad mig høre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *