Her lever de MRSA-inficerede svin

Er du svineproducent og søger MRSA-frie avlsdyr, så kommer her den første liste nogensinde over virksomheder, hvis svin officielt har været testet af myndighederne og fundet smittebærende. Du skal derfor udvise ekstra omhu, hvis du vil handle med disse virksomheder. Du kan forlange, at de fremlægger en aktuel MRSA-attest, så du kan vide, om deres svin stadig er smittebærere.

Myndighederne havde en handlingsplan i 2012 mod spredning af MRSA. Den skulle bl.a. sikre MRSA-frie handelsveje, men den blev skrottet i stilhed, fordi den ville være for dyr for bønderne. Den beslutning skete uden at vurdere de økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser for danskerne.

Myndighederne havde i 2012 en handlingsplan mod spredning af MRSA. Den skulle bl.a. sikre MRSA-frie handelsveje, men den blev skrottet i stilhed, fordi den ville være for dyr for bønderne. De økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser for danskerne af den beslutning blev ikke tildelt nogen vægt.

 

Søger du arbejde i landbruget, kan listen bruges til at finde virksomheder, der har eller har haft problemer med det bakterielle arbejdsmiljø. For leverandører, naboer og lokalbefolkningen omkring svinevirksomhederne på listen rummer den også åben og ærlig besked om smitteforholdene, sådan som Fødestyrelsen undersøgte dem i 2011 og 2014.

Se listen over de 205 svinefarme, hvor der er konstateret MRSACC398-bakterier i perioden 2011-2014.

I den seneste undersøgelse fra 2014 er der tale om 181 større svinefabrikker, der enten producerer smågrise til videresalg eller slagtesvin. Sammen med 97 andre blev deres dyr grundigt testet i 2014 for den smittefarlige stafylokok, der er kendt under betegnelsen MRSACC398. Resultatet blev, at 68 procent eller to ud af hver tre blev fundet smittebærende. Det er de virksomheder, der står opført på denne liste, sammen med 29 smittebærende virksomheder fra 2011.

Højesteret åbnede for adgang til oplysningerne

Erik Larsen, daværende formand for Videncenter for Svineproduktion, var en af de MRSA-positive svinefarme i 2011-undersøgelsen og også en af de fem bønder, som Landbrug & Fødevarer benyttede til at stævne staten for at forhindre offentliggørelse af MRSA.

Danish Crown

Erik Larsen, daværende formand for Videncenter for Svineproduktion, ejede en af de MRSA-positive svinefarme i 2011-undersøgelsen. Han var også en af de fem bønder, som Landbrug & Fødevarer benyttede til at stævne staten for at forhindre offentliggørelse af MRSA-farme. Det mislykkedes, men det forhindrede dog oplysningerne i at komme ud i halvandet år – fra juli 2014 til januar 2016.

I listen fra 2014 undlader vi at videregive 15 navne, fordi de ifølge udtræk fra CHR-registret siden har skiftet ejer og adresse. I listen fra 2011 undlader vi af samme årsag at videregive fem navne. Vi videregiver dog et navn, hvor ejer og adresse siden er skiftet, men det skyldes, at den pågældende var en af de fem svinebønder, der stævnede ministeriet for at få listen hemmeligholdt.

Myndighederne har hidtil hemmeligholdt virksomhedernes navne og adresser efter pres fra den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, men en kendelse fra Højesteret 22. januar 2016 har sat en stopper for dette hemmelighedskræmmeri. Dermed er der for første gang åbnet adgang til at vide, hvor i Danmark de MRSA-inficerede svinevirksomheder findes.

Efter den kendelse fik vi adgang til den oprindelige undersøgelse fra 2011, der fylder godt en A4-side. Den kan ses her. Efter afgørelsen fik vi også adgang til 2014-undersøgelsen, mens den seneste undersøgelse fra 2015 ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger ikke er afsluttet, hvorfor styrelsen ikke udleverer nogle oplysninger herfra.

Stor vækst i antallet af smittebærende svin og andre husdyr

I Danmark blev første tilfælde af MRSA CC398 hos svin fundet i 2007. En stikprøve i 2010 viste en forekomst i danske svinebesætninger på 16 % (DANMAP 2010). Undersøgelser af forekomsten i 2014 viste, at epidemien havde bredt sig til en forekomst på 63 – 70 % af de undersøgte svinefabrikker.

Forekomst af MRSA i kyllinger blev undersøgt i 2010, hvor der ikke blev fundet MRSA. Forekomsten i kyllinger og andre typer af produktionsdyr er systematisk undersøgt i efteråret 2015, men resultaterne foreligger endnu ikke.

Den antibiotikaresistente MRSACC398-bakterie har nu også spredt sig til en del af de 17 millioner mink, som hvert år bliver opdrættet på 1.400 danske minkfarme. Det viser svabertest, som DTU Veterinær­instituttet i år har udført på 32 små grupper mink, som var syge og døde af andre årsager end MRSA. 12 ud af de 32 grupper viste sig at indeholde dyr med den smitsomme MRSA, som i forvejen har inficeret 68 procent af svinestaldene.

Fem døde danskere af svine-MRSA

MRSACC398- bakterien er normalt ufarlig for svinene, men den smitter til mennesker, hvor den kan forårsage alvorlige infektioner med risiko for blodforgiftning og dødsfald.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild mener, at danskerne må lære at leve med svine-MRSA.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, mener, at danskerne må lære at leve med svine-MRSA.

MRSA CC398 smitter overvejende personer, der er i direkte kontakt med levende svin eller deres husstandsmedlemmer. Selv om MRSA CC398 kan findes på kød, er der ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smittekilde. Der ses således kun få tilfælde af patienter med CC398 i byer i Danmark.

I maj 2014 blev det afsløret, at tre danskere var døde i årene 2012 og 2013 som følge af MRSA CC398. Senere samme år blev der registreret to yderligere dødsfald. I 2014 blev der konstateret otte tilfælde af bakteriæmi (blodforgiftning) med MRSACC398, hvoraf to patienter døde inden for 30 dage. I begge tilfælde var der ingen påviselig kontakt til svin.

Landbrug & Fødevarer: Ingen kommentarer til offentliggørelsen

De bakterielle prøver, der ligger til grund for listen, er udtaget af personale fra Fødevarestyrelsen, som også bør kontaktes, hvis man mener, der er fejl i listen.

Investigative Reporting Denmark har forelagt Claus Fertin, direktør i Seges under Landbrug & Fødevarer, de redigerede lister over MRSA-inficerede farme, hvor vi har fjernet oplysninger om ejere og adresser, som er skiftet siden undersøgelserne.

Han har ingen kommentarer til offentliggørelsen, svarer han pr. mail.

Myndigheder opgav i stilhed at bekæmpe MRSA

I al stilhed besluttede myndighederne allerede i 2012 at undlade at bekæmpe MRSA-epidemien på svinefarmene. Fødevareministeren og sundhedsministeren havde i 2012 nedsat en aktionsgruppe, der havde til opgave at udarbejde forslag til indsatser, som kunne mindske forekomst og spredning af husdyr-MRSA, men gruppens forslag blev forkastet.

Det fremgår af Rigsrevisionens Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-MRSA fra oktober 2015:

”En arbejdsgruppe under aktionsgruppen identificerede 8 forslag til indsatser mod husdyr-MRSA, herunder et forslag om at erklære besætninger for MRSA-fri og etablere MRSA-frie handelsveje, hvilket lå i forlængelse af Fødevarestyrelsens tidligere forskningsprojekt om at udvikle en test til at frikende besætninger for husdyr-MRSA.

Styregruppen drøftede forslaget, men var bekymret for, at en offentliggørelse af MRSA-status ville være meget omkostningstung for svineproducenterne, og at MRSA-frie handelsveje kunne være problematiske i forhold til de allerede eksisterende handelsrestriktioner for salmonella.

Styregruppen indstillede derefter i enighed, at projektet ikke skulle gennemføres, og at formålet om at sikre MRSA-frie handelsveje ikke længere var afgørende. Dette skete, på trods af at styrelsen anerkendte, at handel med smittede dyr er den primære smittevej.”

 

Per Henriksen

Per Henriksen

Styregruppens formand var veterinærdirektør Per Henriksen. Som det fremgår, var det økonomiske hensyn, der fik styregruppen til at fravælge at arbejde videre med MRSA-frie handelsveje, selv om gruppen ”anerkendte, at handel med smittede dyr er den primære smittevej”.

Landbrug & Fødevarer: Vi må leve med MRSA

Samme holdning har Landbrug & Fødevarer. I september 2014 fastslog formanden Martin Merrild i sit ugentlige nyhedsbrev, at:

MRSA er kommet for at blive. Tonen er blevet alt for skinger. Men vi må ikke tro, at debatten om MRSA går væk uden vores egen indsats.

Påstande om en epidemi ude af kontrol – og forbud mod besøg i svinestalde. Stafylokok-bakterien MRSA CC398 har den seneste tid ført til drabelige pressehistorier, og også konkrete politisk bestemte restriktioner på vores svinesektor.

Det viser, at vi er et erhverv med stor bevågenhed, men også at sandheden har ringe vilkår, når debatten raser. Fakta er, at myndighederne ikke har ændret på vejledningen for, hvordan man skal forholde sig ved besøg i en svinestald. Fakta er også, at den såkaldte MRSA-epidemi på to år har ført til fire ulykkelige dødsfald, mens 700 danskere i den samme periode er døde som følge af smitte med andre stafylokokker. (…)

Realiteten er, at MRSA CC398 har nået et niveau, hvor der ingen vej er tilbage: Vi bliver nødt til at leve med MRSA CC398 både i landbruget og i det omgivende samfund, sådan som vi også lever med andre stafylokokker. Vi anderkender, at der for samfundet er en sundhedsmæssig udfordring i, at stafylokokker – herunder MRSA CC398 – har fået deres eget liv i hospitalssektoren, og nu smitter mellem mennesker. (…)

Jeg er ikke så naiv at tro, at debatten om MRSA så vil stoppe. Der er ihærdige kræfter, der ser MRSA-problematikken som en hurtig genvej til at få nedlagt dansk svineproduktion. Derfor vil de blive ved med at overdrive, tale mod bedre vidende og kræve omfattende saneringer. Heldigvis er der klare signaler fra Folketingets partier om, at det ikke er en vej at gå. Den er ubetalelig dyr og uden virkning, viser alle erfaringer.”

 Lægerne advarer

Nøglen til at undgå udviklingen af MRSA-bakterier er en reduktion af forbruget af antbiotika, som i Danmark er dobbelt så stort til husdyr som til mennesker (DANMAP 2014).

Førende mikrobiologer som professor Hans Jørn Kolmos, Odense Universitetshospital, mener, at antibiotikaforbruget skal reduceres med 90 procent og ikke blot 15 procent inden 2018.

”Antibiotika skal så godt som afskaffes i de danske svinestalde, og det kan sagtens lade sig gøre,” betoner Hans Jørn Kolmos sammen med professor-kollega Henrik Westh, Hvidovre Hospital ifølge Ingeniøren.

De to forskere kritiserer begge den handlingsplan, som fødevareminister Dan Jørgensen (S) præsenterede i april 2015, og som ministeren påstod, ville skære 15 procent af antibiotikaforbruget inden 2018.

»I min ideelle verden skal antibiotika helt væk fra staldene. Hvis vi på tre år kan halvere forbruget, så er det en begyndelse,« sagde professor og overlæge Henrik Westh til Ingeniøren. Han leder Videncenter for MRSA på Hvidovre Hospital.

Hans Jørn Kolmos mener, at antibiotikaforbruget kan reduceres med 90 procent og ikke blot 15 procent inden 2018.

»Vi skal se på de dygtige svineproducenter, som kan reducere deres forbrug til ti procent af i dag. Økologerne magter det også,« påpeger han.

Svinebønder kan reducere medicinforbruget med op til 90 procent og dermed være med til at forhindre MRSA-bakterien i at have en selektionsfordel. Her er det sortbrogede svin hos Susanne Possing.

Svinebønder kan reducere medicinforbruget med op til 90 procent og dermed være med til at forhindre MRSA-bakterien i at have en selektionsfordel. Her er det medicinfrie sortbrogede svin på Petershave. Foto: Susanne Possing.

 

Effektiv strategi mod svine-MRSA

Hans Jørgen Kolmos

Professor Hans Jørgen Kolmos

Hans Jørgen Kolmos pointerer over for Investigative Reporting Denmark, at afbrydelse af smitteveje, god hygiejne i stalden og antibiotika/zink reduktion er tiltag, som går hånd i hånd, og som bør være det centrale i myndighedernes og bøndernes strategi mod MRSA.

Han stiller tre punkter op som alternativ til den nuværende strategi, der blot går ud på at forsøge at forhindre, at svine-MRSA breder sig videre ud fra svinestaldene:

  1. Med etablering af MRSA frie handelsveje sikres, at den fortsatte tilførsel af MRSA til besætningerne stoppes.
  2. Med god hygiejne i staldene, herunder sektionering og udtynding af dyretæthed, støvfjernelse og bedre ventilation reduceres smittespredning i stalden.
  3. Med reduktion af antibiotika og zink fjernes den selektionsfordel, som MRSA og andre resistente bakterier har i forhold til de normale antibiotikafølsomme bakterier. En sund normal bakterieflora hos dyrene øger dyrenes kolonisationsresistens, så de lettere afviser resistente bakterier. En sund normalflora øger også dyrenes resistens mod bl.a. diaresygdomme, så de har mindre behov for antibiotika.

Se Åbenhedstingets oversigt over kampen for at få indsigt i MRSA