Ingen dansk viden om Parkinsons fra bekæmpelsesmidler

Det franske forskningsprojekt Pestexpo undersøgte i efteråret 2021, hvordan pesticider trænger gennem beskyttelsesudstyr. Photo: © Ed Alcock/MYOP for Le Monde.

Truslen fra bekæmpelsesmidler i det danske grundvand er vel beskrevet og debatteret. Risikoen for danske landmænd, landarbejdere og gartnere som arbejder med de omdiskuterede midler, er slet ikke kendt. Stol ikke på beskyttelsesmidler, advarer franske forskere.

Svaret fra Jesper Lund Larsen, miljø- og arbejdsmiljøkonsulent i fagforeningen 3F’s Grønne gruppe, kommer prompte:

”Det kan jeg ikke sige noget om. Vi er ikke bekendt med sygdomme eller skader, som kan forbindes med brugen af bekæmpelsesmidler.”

Spørgsmålet han svarer på er: Hvad kan 3F sige om skader årsagede af arbejde med pesticider eller bekæmpelsesmidler, herunder om koblingen til Parkinsons sygdom?

Det skal vise sig, at svaret fra 3F falder ind i et mønster:

Hverken Arbejdstilsynet, Parkinsonforeningen, eller det videnskabelige selskab Danmodis (Dansk Selskab for Bevægelsesforstyrrelser) har viden om arbejdsskader ved brug af pesticider.

Længere sydpå i Europa tegner der sig et andet billede.

I Frankrig og Italien er Parkinsons sygdom anerkendt som en erhvervsskade for landmænd og landarbejdere, om end det hidtil kun har ført til et par hundrede erstatningssager. I Tyskland har formanden for det nationale udvalg for arbejdsskader sagt, at det samme nok vil ske inden årets udgang. I Belgien har det det regionale parlament i Flandern udtalt, at arbejdet med pesticider skal undersøges på nationalt niveau.

Disse tilkendegivelser kommer efter år af videnskabelige studier, debat mellem forskere og initiativer fra den franske gruppe Phyto-Victimes, en patientorganisation for Parkinsons-ramte landmænd.

Bas Bloem professor i neurologi ved universitetet i Radbound, Holland, er førende ekspert i Parkinsons sygdom. Han konstaterer, at antallet af personer, som blev ramt globalt, blev fordoblet mellem 1990 og 2015. Det vil fordobles igen til 2040.

”Parkinson er en af de få sygdomme, som rammer flere og flere, også hvis man tager hensyn til, at verdens befolkning bliver ældre,” siger han.

”Stærkt forbundet”

Et direkte årsagssammenhæng mellem arbejdsmiljø og sygdom vil altid være vanskelig at påvise for den enkelte patient. Men professor Bloem ser en klar kobling mellem bekæmpelsesmidler og Parkinsons sygdom, fordi bekæmpelsesmidler ødelægger kroppens produktion af signalstoffet dopamin.

”Hvis man taber dopaminproducerende celler, udvikler man Parkinson. Det er en proces, som tager mange år,” siger han.

Franske forskere har i gentagne studier konkluderet, at arbejde med bekæmpelsesmidler er ”stærkt forbundet” med mindst seks alvorlige sygdomme. Det seneste studie, publiceret 2021 af forskningsinstitutionen INSERM, er baseret på 5.300 videnskabelige rapporter. Den omtaler Parkinsons sygdom, prostata cancer, lymfeknudekræft, kræft i knoglemarven og åndedrætsskader, som følger af at have været eksponeret for bekæmpelsesmidler.

Godkendelsen af de aktive emner i bekæmpelsesmidler sker ved EU-myndigheden EFSA, mens medlemslandenes myndigheder kan vælge at forbyde produkter, hvor de tilladte emner indgår. Dette gælder for sundhed og miljø generelt. For arbejdsskader og arbejdsrelaterede sygdomme er der ikke rigtigt nogle EU-regler at læne sig op ad.

Forskerne bag de franske studier publicerede i 2019 en kritisk gennemgang af de vejledninger, som EU-myndigheden EFSA (European Food Safety Authority) har udstedt for brug af bekæmpelsesmidler. Den kritik kaldte producentorganisationen CropLife Europe for en ”følelsesladet holdning”, som i bedste tilfælde var overdrevet i værste tilfælde vildledende.

CropLife Europe har afvist et interview om den franske kritik, men skriver i en mail:
Vi kunne ikke se, at kritikken gav udtryk for en balanceret holdning. Den overdrev sundhedsrisikoen for operatører og overbetonede afhængighed af anviste beskyttelsesmidler ved registrering af pesticidprodukter.”

Ingen statistik

Der findes heller ingen samlet viden om, hvordan de forskellige EU-lande definerer, anerkender og erstatter arbejdsskader. Fra det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) med base i Bilbao i Spanien, meddeler agenturets presseafdeling:

”Vi har ikke en gang sammenlignelig statistik fra medlemslandene.”

Eurostat, EU’s statistikkontor i Luxembourg har på forsøgsbasis oprettet en database over arbejdsrelaterede sygdomme, men den omfatter ikke data fra alle medlemslande og illustrer mest af alt vanskeligheden ved at sammenligne de meget forskellige nationale forhold.

”Anerkendelse og erstatning for arbejdsskader er nationale beføjelser. Her har EU ingen magt over ordene,” konstaterer Tony Musu, seniorforskere på de Europæiske fagforeningers institut ETUI i Bruxelles.

Det tætteste EU er kommet på at samordne arbejdsmiljøområdet er en liste over de arbejdsskader, som medlemslandene anbefales at kompensere de udsatte for. Listen er udarbejdet af EU-kommissionen. Den omfatter ikke risikoen for Parkinsons sygdom ved arbejde med bekæmpelsesmidler. Vytenis Andriukaitis, daværende kommissær for sundhed of fødevaresikkerhed blev 2017 spurgt i Europa-Parlamentet hvorfor.

”Der er ingen klare videnskabelige beviser for at bekæmpelsesmidler forårsager Parkinsons sygdom,” svarede han.

Det er stadig EU-kommissionens holdning, bekræfter talsperson Veerle Nuyts i en mail.

Ud over at fastslå at bekæmpelsesmidler forårsager alvorlige arbejdsskader, har det franske forskningsprojekt Pestexpo opdaget, at beskyttelsesmidler som handsker og dragter ikke giver den beskyttelse, man har troet. Det er der to forklaringer på:

Beskyttelsesdragter giver nemt en falsk fornemmelse af sikkerhed, hvis de ikke skiftes og vaskes omhyggeligt efter brug, herunder også efter inspektion og rengøring af traktorer og spredningsudstyr. Bekæmpelsesmidler er designet til at gennemtrænge plante- og dyrceller, på forskersprog kaldt permeation. Det gælder også for væven i beskyttelsesdragter.

”Det findes simpelt hen ikke beskyttelsesmidler som standser gennemtræning af pesticider,” siger Alain Garrigou, professor i ergonomi ved universitetet i Bordeaux.

En ren fiktion

Sammen med kollegaen Isabelle Baldi oplyste Alain Garrigou tilbage i 2008 EU og franske myndigheder om den falske tryghed, som beskyttelsesmidler giver ved arbejde med bekæmpelsesmidler. Det har ikke ændret EU-myndigheden EFSA’s godkendelse af bekæmpelsesmidler.

Sociologen Jean-Noel Jouzel har samlet kritikken i bogen ”Pesticides. Comment ignorer ce que l’on sait” (Pesticider, Sådan ignorerer man det man ved). Han siger, at sikker brug af bekæmpelsesmidler ikke eksisterer:

”Det er den rene fiktion.”

Adpurgt om EU-myndigheden EFSA har en kommentar til Jouzels vurdering og påstand, blev det kortfattende svar et ord på tre bogstæver:

”Nej.”

Comments are closed.